Månedsarkiv: januar 2018

Idé-værksted i Hvilsom Kulturhus

Idé, Innovation, Fantasi, Mindmap

Sammen bliver vi bedre – det ved vi alle. Derfor inviterede Hvilsom til Idé-værksted mandag den 5. februar kl. 20.00-21.00 i Hvilsom Kulturhus. Idé-værkstedet blev holdt i umiddelbar forlængelse af Fællesspisningen.

Læs om alle de gode ideer her: Ideværkstedet i Hvilsom

Mvh

Michelle, Henry og Malene

Hvilsoms repræsentanter i Landsbyklynge Mariager Fjord Vest

Styregruppemøde

Hej alle i styregruppen

Vi ses på tirsdag klokken 17.00 til 19.30 i Stenild Forsamlingshus

Dagsorden

Velkommen og gennemgang af referat fra sidst – ved Kim – dernæst:

  • Orientering fra baglandet (DGI og sekretariatet) – ved Anders
  • Siden sidst. Generel kommunikation – nye til maillisten? (Kim)
  • Orientering om hjemmesiden – gennemgang ved kommunikationsgruppen. Se https://www.mariagerfjordvest.dk/
  • Status på borgerundersøgelsen (Jens)
  • Status på idéaftener – ved Jens og Anders
  • Nyt møde – hvor og hvornår
  • (briefing fra projekt ”Aktiv hele dagen”?)

Vi ses – vi ses!

Kim og Anders

Forfatterskole den 5. marts 2018

Workshop for dig, der vil lære at forfatte indlæg og lave events på vores hjemmeside. Passer det på dig, er du mere end velkommen . Måske kender du en, der sidder i noget forenings-arbejde, på en skole, eller blot har interesse i at deltage, så hører vi meget gerne fra dig .

Det er med store forventninger om at få en dynamisk hjemmeside, at Landsbyklynge Mariager Fjord Vest tilbyder denne workshop for alle interesserede.

Hjemmesiden er målrettet ikke mindre end 5.000 borgere, et utal af foreninger samt virksomheder der er lokalt forankret.

Hvem kan blive forfatter ?

Alle der har interesse i at få udgivet noget om sin forening, sin virksomhed, sin hobby, sin sport eller andet man brænder for. Det være sig æbleavlerlauget, dagplejen sportsdanserforeningen eller tømrervirksomheden.

Ses vi ?

Den 5 marts kl. 19.00-21.30. Mødestedet bliver på

Mariagerfjord idræts skole

Præstemarken 2 – 9500 Hobro

Meld dig til på mail hb@fjordblink.dk, eller tlf. 40744822

Landsbyklyngen Mariager Fjord Vest

NB: Husk din egen pc eller i-pad

 

Snæbum rykker – idéværksted

Vi her i Snæbum Hannerup inviterer til møde for Snæbums overlevelse søndag d. 4 februar. Programmet starter kl. 09.30 med kaffe og boller/pålæg, kl. 10.00 velkomst og fremtidsværkstedet for vores overlevelse lokalt og med nabobyerne. Kl. 13.00 frokost m. pølsebord, leverpostej mv. samt opsamling og resume af dagens opgaver.

Se hele invitationen: Snæbum idéværksted