Månedsarkiv: november 2018

50 stande klar til Onsild Messen

Det har væltet ind med god interesse for at få en standplads på den kommende Onsild Messe som finder sted søndag den 9. december 2018 i Onsild hallen kl. 10-16.00.  Nu tæller messen 50 tilmeldte stande og sætter derfor rekord på antal stande

Allerede kl. 9-10.00 er der mulighed for de første 100 personer at komme og få sig et gratis rundstykke og en kop kaffe inden at messen åbnes kl. 10.00.

Ok tanken i Onsild og Mammen ost har doneret hhv. rundstykker og osten til morgenbordet.

Der er også et kæmpe Amerikansk Lotteri med masser af flotte gevinster skænket af dels de stande som kommer på Messen og dels fra lokale erhvervsdrivende i området.

Vi håber at se rigtig mange til messen, der byder på et hav af julegave ideer af enhver slags.  Kig ind på hjemmesiden www.onsild-messe.dk og se hvilke stande der gemmer sig bag de 48, der kommer fra et stort område i Jylland.

Spis og Trut i Brøndum

Torsdag d. 29. november kl. 18.30 er det igen tid til den årlige spis-sammen, hvor der er underholdning af Hobro Borgervæbnings Orkester.

Det er nu gennem flere år lykkedes os, denne ene gang om året at formå orkesteret til at henlægge deres ugentlige øve-aften til Brøndum Forsamlingshus til stor fornøjelse for de fremmødte.

Vi håber igen i år på stor opbakning til arrangementet! Alle er velkommen!

Pris for koncert og mad er kun 75,-kr. for voksne og 25,-kr. for børn.

Tilmelding SENEST mandag d. 26.11 til Tommy på tlf. 51 94 17 22 eller på mail

mathiesen.tommy@gmail.com

Der serveres vand til maden, så ønsker du andet end det, skal det medbringes!