Månedsarkiv: februar 2019

Børnehave er blevet mødested

Billede af børn og ældre, der spiller kort, mens de filmes af en kameramand.

Hver anden mandag er der åben café i Hvilsom Fribørnehave “Sirius”. Her kan man mødes til en kop kaffe og hyggeligt samvær på tværs af generationer.

I Hvilsom Fribørnehave mødes generationer på tværs hver anden mandag, og der holdes både påske- og julefrokost. Her er mulighed for hygge og socialt samvær.

TV2 Nord har været forbi. Du kan se optagelserne her: https://www.tv2nord.dk/artikel/boernehave-erstatter-koebmand

Læs mere om børnehaven her: Hvilsom Friskole og Fribørnehave eller følg børnehaven på facebook: https://www.facebook.com/Hvilsomfriskole/

 

 

TV2Nord skrev blandt andet følgende den 21. januar 2019:

I Hvilsom bruger de den lokale børnehave som samlingspunkt efter købmanden lukkede

– Børnene lærer om forskelligheder, og de lærer sociale kompetencer. Børnene får det ud af det, at de tør gå hen og spørge om noget, og de tør at gå hen og snakke med alle, forklarer Tine Qvist, der er leder af Fribørnehaven Sirius i Hvilsom.

Ud over at mødes hver anden mandag, så bliver der også holdt både jule- og påskefrokost på tværs af generationer i den lokale børnehave.

– Det kører rigtig godt. Vi er så super glade for det, siger Tine Qvist til TV2 Nord.

Nyt menupunkt Lokale Medier

Flere lokalområder udgiver et lokalblad eller avis.

Onsild nyt – Kik & Lyt har netop rundet de 30 år med udgivelse af det lokale blad og har udtrykt ønske om at bladet kommer med på denne hjemmeside.

Derfor er der oprettet et link overskrift under Foreninger med Lokale Medier, da der måske også er andre landsbyer, der har det samme ønske.

Siden kan ses her: Kik og Lyt

 

Nyt menupunkt

Jeg har dags dato oprettet et nyt link i menuen som hedder Messer og Markeder i menuen under Natur – Kultur, da jeg tænkte at det var godt at have en oversigt over de markeder og messer der afholdes året rundt i området.

Derfor har jeg allerede tilføjet hjemmesiden til www.onsild-messe.dk

Er der andre som skal have noget tilføjet på den konto, så gør jeg det gerne.  Send en mail til mig på onsild.messe@gmail.com