Onsild Messen sprænger rammerne med 49 forskellige stande.

Det har praktisk talt væltet ind med interesserede udstillere til Onsild messen, som afholdes i Onsild hallen den 8.december 2019.

Hele 27 byer lige fra Sæby til Silkeborg foruden flere lokale i Onsild er repræsenteret. Vi har derfor totalt udsolgt og er oppe på 49 forskellige stande som inkl. dobbeltstande tæller 64 pladser at besøge og gøre en god julehandel ved fra kl. 10-16.00.  Du vil kunne finde rigtig mange forskellige kvalitets og kreative hjemmelavede ting, men også flere alternative behandlinger for krop og sjæl.

Præsentation af udstillerne kan ses på hjemmesiden www.onsild-messe.dk.

Nyhed: forhåndsbestilling af mad

Som noget nyt kan der nu  via hjemmesiden www.onsild-messe.dk også forhåndsbestilles mad til dagen.  Det vil hjælpe os med hvor meget vi skal bestille til dagen.

I Samarbejde med Onsild Borgerforening vil der være et kæmpe lotteri, hvor overskuddet går til forskønnelse af legepladser i Onsild . Bl.a. er der 2 x gavekort á 500 kr. sponsoreret af Onsild borgerforening.  Ellers er der ca. 100 øvrige gevinster vi skal have fundet vindere til.

Gratis rundstykker fra 9-10.00

Fra kl. 9-10.00 serveres der gratis Rundstykker og Ost til de første 100 personer sponsoreret af hhv. OK tanken i Onsild og Mammen Ost sætter Messen godt i gang. Entre er 25 kr. for voksne. Børn under 12 år har gratis adgang.

På hjertelig gensyn.

Dorte Rask Laursen, koordinator for Onsild Messe & Julegavemarked 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *