Kategoriarkiv: Musik

Onsild Sangkor mangler flere sangere – Er det dig?

Vi elsker at synge – Gør du?

Kom med i Onsild Sangkor  – et godt kor for 40+ & seniorer

Kan du ramme tonerne? Nodekendskab ikke nødvendigt! Men kan du noder er det klart en fordel!

Vi søger især flere SOPRANER til den nye sæson, men alle stemmer er særdeles velkommen.

Ny sæson starter tirsdag den 4. september 2018, hvor vi flytter i nye lokaler på Odinsgård, Friggsvej 1, Onsild, 9500 Hobro

Vi synger hver tirsdag formiddag kl. 9.30 – 11.30

Vi synger et stort repertoire af nyt, gammelt, klassisk, rytmisk med op til 3 stemmer, som vi indimellem er ude og optræde med.

Vi kommer fra et bredt område: Onsild, Hobro, Mariager, Hald, Vorning, Viborg, Vejrum, Ålum

Vi er medarrangør af Korstævnet med 5 kor, som finder sted onsdag den 10.10. 2018 kl. 19.00-21.30 på Hobro Gymnasium

Kontakt Korleder Dorte Rask Laursen

9854 5421 – 2481 0060 – www.onsild-sangkor.dk

SÆR TILBUD 

Kom og få et par gratis prøve gange for at se om det er noget for dig. Musik og sang gør alle mennesker glade…

 

Snæbum inviterer til “Kim Larsen Aften” med Peter Philipsen

Peter Philipsen gæster Snæbum

Snæbum Whisky-, Fest- og Musikteam afholder en lille sensommer hyggeaften med Kim Larsen musik som hovedtema.

Vi har for år tilbage haft nogle gode koncertaftener herude på landet i Snæbum Kultur- og Forsamlingshus, så hvorfor ikke gøre det igen, det behøver jo ikke at foregå inde i byen det hele.

 

PETER PHILIPSEN – SANGER I ”KIM LARSEN JAM”

                       ”Solist & orkester optræden”

I en tid, hvor det vrimler med bands, der kopierer Kim Larsen med Gasolin, Bellami eller Kjukken, skulle man ikke tro, at der var plads til flere af slagsen, MEN – én mand fra København ændrer med et trylleslag alle fordomme om ”kopisangere”.

Der er andre, som i tidens løb er blevet udråbt som ultimative Larsen-kloner, men Peter Philipsen løfter niveauet, fra første strofe, til uanede højder.

Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, er der ikke noget at tage fejl af. Originalen og kopien har tydeligvis genetisk og anatomisk identiske stemmebånd.

Som performer er Peter Philipsen en superenergisk ildflue der med højt humør altid får skabt en overvældende publikumssucces, når han spiller som solist og koncerter med sit professionelle orkester ”Kim Larsen Jam”.

9 gange har orkesteret fyldt Amager Bio i København til bristepunktet, med et gigantisk show, der med lys og lyd fortæller historien om en kulturel folkearv – soundtracket til mange menneskers barndom, ungdom og voksenliv.

Hvis du synes, at kopibands er kønsløse, åndsfattige og enøjede, så vent til du hører ”Kim Larsen Jam”. Peter Philipsen spiller virkeligheden et puds. Der er ingen illusioner, ingen tricks – kun vaskeægte magi – det er ikke kun ”lige ved og næsten” – det er som at være der selv.

Så der er al mulig grund til at glæde sig for dem, som får købt billet til Kim Larsen aften i Snæbum den 28. september 2018.

Billetterne koster 250,- kr. pr. stk. og er incl. spisning; Ja man kan jo ikke synge og danse uden noget at spise, og der bliver rig mulighed for begge dele. Desuden er prisen også sat lidt lavt, da vi ikke skal tjene på det, men bare have det sjovt. Penge er ikke alt, og når det er frivillige, der står for det hele, kan prisen holdes i bund.

Der er heller ikke tvivl om, at en god og festelig aften i Forsamlingshuset, uanset om det er i Snæbum eller en anden landsby, så styrker det bare sammenholdet, og kun ved hjælp af sammenholdet kan landsbyerne overleve.

Snæbum Whisky-, Fest- og Musikteam

Læs mere om program, menu og tilmelding her:

Info plakat