Kategoriarkiv: Nr. Onsild

Onsild Messen sprænger rammerne med 49 forskellige stande.

Det har praktisk talt væltet ind med interesserede udstillere til Onsild messen, som afholdes i Onsild hallen den 8.december 2019.

Hele 27 byer lige fra Sæby til Silkeborg foruden flere lokale i Onsild er repræsenteret. Vi har derfor totalt udsolgt og er oppe på 49 forskellige stande som inkl. dobbeltstande tæller 64 pladser at besøge og gøre en god julehandel ved fra kl. 10-16.00.  Du vil kunne finde rigtig mange forskellige kvalitets og kreative hjemmelavede ting, men også flere alternative behandlinger for krop og sjæl.

Præsentation af udstillerne kan ses på hjemmesiden www.onsild-messe.dk.

Nyhed: forhåndsbestilling af mad

Som noget nyt kan der nu  via hjemmesiden www.onsild-messe.dk også forhåndsbestilles mad til dagen.  Det vil hjælpe os med hvor meget vi skal bestille til dagen.

I Samarbejde med Onsild Borgerforening vil der være et kæmpe lotteri, hvor overskuddet går til forskønnelse af legepladser i Onsild . Bl.a. er der 2 x gavekort á 500 kr. sponsoreret af Onsild borgerforening.  Ellers er der ca. 100 øvrige gevinster vi skal have fundet vindere til.

Gratis rundstykker fra 9-10.00

Fra kl. 9-10.00 serveres der gratis Rundstykker og Ost til de første 100 personer sponsoreret af hhv. OK tanken i Onsild og Mammen Ost sætter Messen godt i gang. Entre er 25 kr. for voksne. Børn under 12 år har gratis adgang.

På hjertelig gensyn.

Dorte Rask Laursen, koordinator for Onsild Messe & Julegavemarked 2019.

Sæt kryds i kalenderen til Onsild Messe 8.12. 2019

Nu nærmer Onsild Messen sig igen med hastige skridt.  Den løber af stabelen den 8. december 2019 fra 10-16.00 og der er lagt op til en fantastisk hyggelig Messe og Julegavemarked.

Der er godt gang i stande tilmeldingerne.  Vi er pt. oppe på 30 hvoraf de 10 er dobbelt stande, så reelt er vi på 40 pladser.  Men vi kan godt bruge 10 stk. mere, så vi kan få fyldt helt op lige som vi havde sidste år.

Har du noget spændende at byde på med kvalitet og kreativitet, så er du hjertelig velkommen til at tilmelde dig på hjemmesiden www.onsild-messe.dk på formularen siden.

Igen i år er der gratis kaffe og rundstykker sponsoreret fra OK tanken i Onsild samt Mammen Ost. Det serveres fra kl. 9-10.00.

Sponsorer søges

Vi søger sponsorer til at dække et stort Lotteri, hvor overskuddet går til forbedring af legepladserne i Onsild i samarbejde med Onsild Borgerforening.  Klik for at læse nyhedsbrevet her: Messenyhed_oktober19

Vi glæder os til at se så mange som overhovedet muligt til Onsild Messen fra hele Landsby klyngeområdet.

Billed er fra sidste år:

Sådan ser fremtiden ud

Forsidebillede på Strategiplan 2019 – Landsbyklynge Mariager Fjord Vest

I den netop udkomne Strategiplan for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest kan du læse meget mere om, hvordan fremtiden ser ud for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest.

På egne ben
Projektperioden nærmer sig sin afslutning, og klyngen skal stå på egne ben. Styregruppen og et nyligt nedsat repræsentantskab skal sikre den videre udvikling.

Landsbyklyngesamarbejdet har været initieret af  DGI, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden samt Mariagerfjord, Viborg og Rebild kommuner. Landsbyklyngen har haft tilknyttet en klyngekoordinator og har kunnet trække på DGIs Landsbyklyngesekretariat. Fremover er det landsbyernes eget ansvar at drive samarbejdet videre. Kommunerne vil stadig være nære samarbejdspartnere, blandt andet vil Mariagerfjord Kommune fortsat deltage i op til fire møder om året.

Gode resultater i landsbyklyngesamarbejdet
I forbindelse med klyngesamarbejdet er der i Mariager Fjord Vest gennemført en borgerundersøgelse med en meget høj svarprocent. Undersøgelsen giver masser af ideer og forslag til, hvad der kan arbejdes videre med.

Landsbyklynge Mariager Fjord Vest afholdte i maj 2018 en idé aften, hvor interesserede fra alle landsbyer kunne mødes og udveksle ideer. På denne aften kom der mange ideer frem, og af helt konkrete tiltag som blev drøftet og som efterfølgende er sat i værk er sangaftner, vandreture og cykelture.

Klyngesamarbejdet fortsætter
I den næste tid skal styregruppen finde ud af, hvordan samarbejdet kan drives videre. Det er allerede besluttet, at styregruppen fortsætter sit virke. Ud af styregruppen vælges et repræsentantskab, en kommunikationsgruppe og et involverings- og/eller aktivitetsudvalg. Der er allerede møder i kalenderen, og der er ingen tvivl om, at landsbyklynge Mariager Fjord Vest fortsætter samarbejdet.

Nyt menupunkt Lokale Medier

Flere lokalområder udgiver et lokalblad eller avis.

Onsild nyt – Kik & Lyt har netop rundet de 30 år med udgivelse af det lokale blad og har udtrykt ønske om at bladet kommer med på denne hjemmeside.

Derfor er der oprettet et link overskrift under Foreninger med Lokale Medier, da der måske også er andre landsbyer, der har det samme ønske.

Siden kan ses her: Kik og Lyt

 

Kreative og spændende stande søges til Onsild Messe den 9.12. 2018

Nu er ferien ved at være slut og det er tid at tænke på efterårets og vinterens arrangementer.  I Onsild holdes den traditionelle Onsild Messe i år som en kombineret Messe og Julegavemarked i Onsild søndag den 9. december fra kl. 10-16.00.  Lokaliteterne er ikke helt på plads endnu, men når det sker vil det blive formidlet ud.  Hold jer ikke tilbage.  For kun 250,00 kr. er der mulighed for at købe en standplads til Messen.  Standpladsen forventes at være omkring 3×2 meter. Tilmeldingsfrist for booking af stand er den 1. oktober 2018 og kan gøres ved at skrive til onsild.messe@gmail.com, hvor også spørgsmål besvares.  Billeder her er fra sidste års Julegavemarked på MFI´s gymnastiksal, som blev holdt foruden den traditionelle Onsild messe, der fandt sted i Onsild Hallen. I år bliver disse to slået sammen til et arrangement.  Vi glæder os til at høre fra en masse standholdere.

Kom og vær med til fællesmøde tirsdag den 8. maj 2018 i Landsbyklynge Mariager Fjord Vest

Landsbyklynge Mariager Fjord Vest har nu den fornøjelse at kunne invitere til et stort fællesmøde for de 10 landsbyer.

Resultatet af borgerundersøgelsen bliver offentliggjort, og der skal arbejdes videre med de mange ideer, som kom frem ved idémøderne i de enkelte landsbyer.

Alle er velkomne – uanset om du har deltaget i tidligere arrangementer eller ej.

Vi har plads til flere.

Fællesmøde tirsdag 8. maj 2018
Kl. 17.30 – 21.00 i Hvilsom Kulturhus

Aftenens program

17.30 – 18.00:      Offentliggørelse af borgerundersøgelsen
17.30 – 18.00:      Præsentation af de fem temaer og gruppearbejde
18.15 – 19.00:      Spisning i grupper som arbejder
19.00 – 20.00:      Grupperne arbejder
20.00 – 20.30:      Grupperne fremlægger
20.30 – 21.00:       Det videre arbejde

Menu: Mexicansk marineret svinekam med krydderkartofler, kartoffelsalat, pastasalat, grøn salat og godt brød.

Tilmelding senest 28. april 2018
Klik her!

Når du tilmelder dig, skal du vælge, hvilket tema du helst vil arbejde med til mødet. Du skal vælge din 1. og 2. prioritet, og du kan vælge mellem:

– Natur
– Organisatorisk/politisk
– Fest/markeder
– Event/arrangementer
– Sport/aktive aktiviteter

Du kan læse mere om Landsbyklynge Mariager Fjord Vest på
her på siden eller søge på Landsbyklynge Mariager Fjord Vest på facebook.