Kategoriarkiv: Sdr. Onsild

Onsild Messen sprænger rammerne med 49 forskellige stande.

Det har praktisk talt væltet ind med interesserede udstillere til Onsild messen, som afholdes i Onsild hallen den 8.december 2019.

Hele 27 byer lige fra Sæby til Silkeborg foruden flere lokale i Onsild er repræsenteret. Vi har derfor totalt udsolgt og er oppe på 49 forskellige stande som inkl. dobbeltstande tæller 64 pladser at besøge og gøre en god julehandel ved fra kl. 10-16.00.  Du vil kunne finde rigtig mange forskellige kvalitets og kreative hjemmelavede ting, men også flere alternative behandlinger for krop og sjæl.

Præsentation af udstillerne kan ses på hjemmesiden www.onsild-messe.dk.

Nyhed: forhåndsbestilling af mad

Som noget nyt kan der nu  via hjemmesiden www.onsild-messe.dk også forhåndsbestilles mad til dagen.  Det vil hjælpe os med hvor meget vi skal bestille til dagen.

I Samarbejde med Onsild Borgerforening vil der være et kæmpe lotteri, hvor overskuddet går til forskønnelse af legepladser i Onsild . Bl.a. er der 2 x gavekort á 500 kr. sponsoreret af Onsild borgerforening.  Ellers er der ca. 100 øvrige gevinster vi skal have fundet vindere til.

Gratis rundstykker fra 9-10.00

Fra kl. 9-10.00 serveres der gratis Rundstykker og Ost til de første 100 personer sponsoreret af hhv. OK tanken i Onsild og Mammen Ost sætter Messen godt i gang. Entre er 25 kr. for voksne. Børn under 12 år har gratis adgang.

På hjertelig gensyn.

Dorte Rask Laursen, koordinator for Onsild Messe & Julegavemarked 2019.

Sæt kryds i kalenderen til Onsild Messe 8.12. 2019

Nu nærmer Onsild Messen sig igen med hastige skridt.  Den løber af stabelen den 8. december 2019 fra 10-16.00 og der er lagt op til en fantastisk hyggelig Messe og Julegavemarked.

Der er godt gang i stande tilmeldingerne.  Vi er pt. oppe på 30 hvoraf de 10 er dobbelt stande, så reelt er vi på 40 pladser.  Men vi kan godt bruge 10 stk. mere, så vi kan få fyldt helt op lige som vi havde sidste år.

Har du noget spændende at byde på med kvalitet og kreativitet, så er du hjertelig velkommen til at tilmelde dig på hjemmesiden www.onsild-messe.dk på formularen siden.

Igen i år er der gratis kaffe og rundstykker sponsoreret fra OK tanken i Onsild samt Mammen Ost. Det serveres fra kl. 9-10.00.

Sponsorer søges

Vi søger sponsorer til at dække et stort Lotteri, hvor overskuddet går til forbedring af legepladserne i Onsild i samarbejde med Onsild Borgerforening.  Klik for at læse nyhedsbrevet her: Messenyhed_oktober19

Vi glæder os til at se så mange som overhovedet muligt til Onsild Messen fra hele Landsby klyngeområdet.

Billed er fra sidste år:

Sådan ser fremtiden ud

Forsidebillede på Strategiplan 2019 – Landsbyklynge Mariager Fjord Vest

I den netop udkomne Strategiplan for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest kan du læse meget mere om, hvordan fremtiden ser ud for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest.

På egne ben
Projektperioden nærmer sig sin afslutning, og klyngen skal stå på egne ben. Styregruppen og et nyligt nedsat repræsentantskab skal sikre den videre udvikling.

Landsbyklyngesamarbejdet har været initieret af  DGI, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden samt Mariagerfjord, Viborg og Rebild kommuner. Landsbyklyngen har haft tilknyttet en klyngekoordinator og har kunnet trække på DGIs Landsbyklyngesekretariat. Fremover er det landsbyernes eget ansvar at drive samarbejdet videre. Kommunerne vil stadig være nære samarbejdspartnere, blandt andet vil Mariagerfjord Kommune fortsat deltage i op til fire møder om året.

Gode resultater i landsbyklyngesamarbejdet
I forbindelse med klyngesamarbejdet er der i Mariager Fjord Vest gennemført en borgerundersøgelse med en meget høj svarprocent. Undersøgelsen giver masser af ideer og forslag til, hvad der kan arbejdes videre med.

Landsbyklynge Mariager Fjord Vest afholdte i maj 2018 en idé aften, hvor interesserede fra alle landsbyer kunne mødes og udveksle ideer. På denne aften kom der mange ideer frem, og af helt konkrete tiltag som blev drøftet og som efterfølgende er sat i værk er sangaftner, vandreture og cykelture.

Klyngesamarbejdet fortsætter
I den næste tid skal styregruppen finde ud af, hvordan samarbejdet kan drives videre. Det er allerede besluttet, at styregruppen fortsætter sit virke. Ud af styregruppen vælges et repræsentantskab, en kommunikationsgruppe og et involverings- og/eller aktivitetsudvalg. Der er allerede møder i kalenderen, og der er ingen tvivl om, at landsbyklynge Mariager Fjord Vest fortsætter samarbejdet.

Nyt menupunkt Lokale Medier

Flere lokalområder udgiver et lokalblad eller avis.

Onsild nyt – Kik & Lyt har netop rundet de 30 år med udgivelse af det lokale blad og har udtrykt ønske om at bladet kommer med på denne hjemmeside.

Derfor er der oprettet et link overskrift under Foreninger med Lokale Medier, da der måske også er andre landsbyer, der har det samme ønske.

Siden kan ses her: Kik og Lyt

 

Nyt menupunkt

Jeg har dags dato oprettet et nyt link i menuen som hedder Messer og Markeder i menuen under Natur – Kultur, da jeg tænkte at det var godt at have en oversigt over de markeder og messer der afholdes året rundt i området.

Derfor har jeg allerede tilføjet hjemmesiden til www.onsild-messe.dk

Er der andre som skal have noget tilføjet på den konto, så gør jeg det gerne.  Send en mail til mig på onsild.messe@gmail.com

Omtale af Onsild messe i Fjordavisen

Der var 350 som mødte op til en kvalitets Messe ud over det sædvanlige.

Læs mere i Fjordavisen.nu eller på hjemmesiden www.onsild-messe.dk

50 stande klar til Onsild Messen

Det har væltet ind med god interesse for at få en standplads på den kommende Onsild Messe som finder sted søndag den 9. december 2018 i Onsild hallen kl. 10-16.00.  Nu tæller messen 50 tilmeldte stande og sætter derfor rekord på antal stande

Allerede kl. 9-10.00 er der mulighed for de første 100 personer at komme og få sig et gratis rundstykke og en kop kaffe inden at messen åbnes kl. 10.00.

Ok tanken i Onsild og Mammen ost har doneret hhv. rundstykker og osten til morgenbordet.

Der er også et kæmpe Amerikansk Lotteri med masser af flotte gevinster skænket af dels de stande som kommer på Messen og dels fra lokale erhvervsdrivende i området.

Vi håber at se rigtig mange til messen, der byder på et hav af julegave ideer af enhver slags.  Kig ind på hjemmesiden www.onsild-messe.dk og se hvilke stande der gemmer sig bag de 48, der kommer fra et stort område i Jylland.